Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Bjørn Kromann-Andersen og Jens Thordal-Christensen

8. juli - 9. august 2020

Bjørn Kromann-Andersen og Jens Thordal-Christensen

Grenaa Kunst- og Musikforenings kommende udstilling i Baunhøj Mølle er med Jens Thordal-Christensen og Bjørn Kromann-Andersen. Der er fernisering fredag d. 10 juli kl. 17.00-19.00, hvor kunstnerne i en Artist Talk vil dele deres tanker om værkerne og udstillingen. Alle er velkomne. Udstillingen kan ses til og med søndag d. 9. august.

Bjoern Kromann Andersen Og Jens Thordal Christensen

”Vi har i vores udstilling YD MYG fundereret over begrebet YDMYGHED. Sand ydmyghed er erkendelsen om, at man ikke er universets centrum, og at man ikke ved alt, og at der er noget, der er større end en selv. I udstillingen har vi bestræbt os på at give det næsten undselige en plads, som kontrast til det mere påtrængende. Naturen er den væsentligste medspiller i vores værker, og forholder man sig ydmygt til denne betragtning, er der alt at vinde”, udtaler Jens Thordal-Christensen og Bjørn Kromann-Andersen.

Kunstnerne vil interagere med Baunhøj Mølles smukke rum, og der bliver vist:

Jens Thordal-Christensen – tusch, voks, pigment på kozo-papir, pigment på zinkplader

www.jens-thordal.dk.

Bjørn Kromann-Andersen – keramiske stentøjsskulpturer og patinerede bronzeskulpturer

www.artvark.dk

Arrangør: Grenaa Kunst- og Musikforening

 

 

Mølleri og udstilling er åben:

17. april - 20. september 2020

Kl. 13.00-17.00 tirsdag-søndag samt helligdage.

Kom og oplev møllen i drift hver søndag i sommertiden...

Gratis adgang til mølleriet og til udstillingerne.