Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Lars Sand Kirk - Lars Kalmar Kastanje

15. marts - 7. april

STEN SAKS PAPIR

2019 03 15 Lars Sand Kirk

Lars Sand Kirk har gennem hele sit virke som arkitekt, formidler og underviser været optaget af samlingen som begreb, og har omsat denne inspiration i tegning, akvarel og grafik. Udstillingen viser en variation af redskaber og genstande med inspiration fra ting der hører til i den forsvundne verden. Samlinger og redskaber – i fortid og nutid, kendetegnet ved statisk balance og ved materialets stoflighed. Redskaber udført af hænder til hænder. Lars er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus og fra Aarhus Kunstakademi. Han har udført opgaver for museer, kommuner og virksomheder. Han er lektor på Grenaa Gymnasium i fagene Visual Arts og Design.

2019 03 15 Lars Kalmer Kastanje 2

Lars Kalmar Kastanje arbejder i sine malerier med acrylfarver, lim og japanpapir på lærred. Maleriet opbygges lag på lag, en teknik med en lang og konstruktiv bearbejdning. Han starter altid med blyanten. Ideen skitseres og overføres med blyant direkte på lærredet. Farvevalget bliver det, der skal beskrive netop det motiv og den følelse der skal færdiggøre værket. Billederne er påvirket af omgivelserne og opdigtede fænomener. Han har et ønske om at udtrykke fantasi, humor og vække følelser til inspiration og fordybelse.

Lars Kalmar Kastanje er arkitekt/designer/kunstner og uddannet på Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i København.

www.kastanje.dk

Udstillingen er i samarbejde med Grenaa Kunst- og Musikforening.

Fernisering fredag den 15. marts kl. 17.00 - 18.30.

 

Mølleri og udstilling er åben:

13. september - 17. november 2019

Kl. 13.00-17.00 fredag-søndag dog tirsdag-søndag i uge 42 (efterårsferien).

Kom og oplev møllen i drift hver søndag i sommertiden...

Gratis adgang til mølleriet og til udstillingerne.