Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Misja Kristoffer Rasmussen

3. juli - 9. august 2020

Udstillingen er aflyst pga. COVID-19

Misjakr

ANIMA UMANA – MENNESKETS SJÆL

Skulptør Misja Kristoffer Rasmussen viser en videreudvikling af sine værker fra udstillingen SKINd – signs of purity, som blev vist i efteråret 2018 på Museum of Modern Greek Culture i Athen.

 Misja er en nutidig klassicist og værkerne signalerer menneskelige, romantiske og poetiske udtryk, hvor man fornemmer en ærlig respekt for den Græske klassiske periode. Ligeledes er respekten for materialet og de tekniske traditioner stor. Menneske- og dyremotiver i mange størrelser er karakteristiske for hans produktion.

Skulpturerne/værkerne bliver ofte til ved, at han starter med at modellere sine motiver i ler, for bagefter at støbe figurerne i bronze. Der vil på udstillingen være helt nye værker i blandt andet marmor og terrakotta samt tegninger.

Misja arbejder og har atelier i marmor-byen Pietrasanta, i nærheden af Lucca i den toscanske del af Italien. Han er repræsenteret i offentlige og private samlinger såvel i udlandet som i Danmark, eksempelvis med skulpturerne H.C. Andersen i Odense, Jeppe Aakjær i Jebjerg og Pige på bænk i Ølgod.

Udstillingen er i samarbejde med Grenaa Kunst- og Musikforening.

www.misjaart.com

Fernisering fredag den 3. juli kl. 17.00 - 18.30.

 

 

Mølleri og udstilling er åben:

26. september - 22. november 2020

Kl. 13.00-17.00 fredag-søndag dog tirsdag-søndag i uge 42 (efterårsferien).

Kom og oplev møllen i drift hver søndag i sommertiden...

Gratis adgang til mølleriet og til udstillingerne.